Historien om mit Livstræ

IMG_1878

Lene Kjølner fortæller:

 For et par år siden var jeg på en inspirationstur til London. Da jeg kom hjem tegnede jeg en halskæde med et lille, fint livstræ. I første omgang kom det ikke videre. Men efterhånden begyndte kunderne i vores smykkebutikker at spørge efter smykker med det symbolske træ. Så måtte jeg jo gøre noget ved det. Så NU er det her: Livstræet

 Livstræet er et lille træ i den enkle og lidt naive stil, som jeg godt kan lide. – Og som vores kunder godt kan lide. Træet symboliserer et menneskes liv. Mit liv – dit liv – et liv, som det gerne må forme sig. Det bærer et fint, blankt æble, som for mig symboliserer frugtbarhed og udvikling. I træets krone sidder 2 små fugle. Ligesom i smykket Lovebirds, sidder fuglene mod hinanden, så der dannes et hjerte mellem dem. Derfor er det kærlighedsfugle. Dem er jeg særligt glad for. I får lige den lidt småfilosofiske forklaring: For mig synger fuglene om kærlighed, fællesskab og frihed. De rækker med deres sang videre ud i livet. Livstræet symboliserer et personligt liv, men vi har også brug for at kigge ud over os selv. Det synes jeg, er vigtigt. Derfor skulle kærlighedsfuglene selvfølgelig sidde i toppen af Livstræet.

For første gang har vi selv produceret, så det har været meget spændende. Jeg kan afsløre, at en del prøver måtte kasseres, før jeg var helt tilfreds med resultatet. Men det er jeg nu. Håber I også kan lide det.

Jeg har – som sædvanligt – skrevet en lille tekst til Livstræet. Teksten står i en folder, som følger med smykket, når du køber det:

I Livets Træ finder du din livskraft
Hvert blad er en side af dit væsen
Hver gren er en vej i dit liv
Træet står på stærke rødder
og rækker kronen mod himlen,
mens kærlighedsfuglene synger

IMG_1825

Halskæden med Livstræet kan kun købes i vores fysiske butikker i Randers og i vores webshop, SMYKKESTREGER.

Nyt pr. 8.sept. 2018: Vores butikker i Randers er ophørt, men webshoppen SMYKKESTREGER lever i bedste velgående. Derudover kan Livstræet nu købes hos vores kollega Guldsmed Bræmer-Jensen, Torvegade 2, i Randers C.